Da jeg begyndte at arbejde på denne film, havde jeg aldrig forestillet mig de store prøvelser og glæder eller de utrolige højdepunkter og lavpunkter, der ville ligge forude.
Projektet begyndte, da jeg hørte en historie om en somalisk teenager, som nægtede at slutte sig til det Al-Qaeda-forbundne Al-Shabab og betalte for det med en offentlig amputation på det nationale fodboldstadion. Michelle Shephards arbejde på denne historie ansporede somaliere i eksil i Canada, og deres bestræbelser hjalp ham til at finde asyl i Norge. Jeg kunne ikke ryste hans historie eller erkendelsen af, at det muligvis var det samme stadion, de amerikanske styrker tog hen til i bestselleren Black Hawk Down. Mogadishu stadion var tidligere hjemmebane for Somalias elskede fodboldlandshold, og i dag er det et krigshærget symbol for en nation, der længe har været betragtet som den fjendtligste og mest fejlslagne stat i verden. Jeg ønskede at lave en film om de unge mænd uden våbnene, de unge mænd der ikke har kendt til andet end krig, men drømmer om fred og at spille fodbold på egen jord.
I sommeren 2013 mødte jeg formanden for Somalias fodboldforbund i Tahiti til FIFA Beach Soccer World Cup. To måneder senere rejste jeg til Nairobi med co-producer/redaktør Brian Bellinkoff for at møde Somalias landshold, mens de deltog i den ældste turnering i Central- og Østafrika. Da jeg begyndte at lære spillerne at kende, blev jeg slået af deres personlige historier om terror, historier der lød mere som mareridt dækket af positivitet og kærlighed til deres land.
Den første aften delte vi et spørgeskema ud. Det var den aften, vi mødte Saadiq. Han spurgte, om hans ven lige kunne tale med os om sin historie. Jeg vil aldrig glemme de svedperler, der dryppede fra Sa’ad hoved, da han beskrev at blive arresteret af Al-Shabab for at lytte til musik. Efter den første kamp sluttede, vidste vi, at vi ønskede at bygge filmen op omkring Saadiq og Sa’ad. På det tidspunkt kunne jeg ikke forudse, hvor vanskeligt det ville blive at indfange deres historier. Saadiq boede i et sammensat Nairobi-kvarter, Sa’ad boede i Mogadishu uden for den grønne zone, og de somaliske fodboldarkiver blev fuldstændig ødelagt i 2010.
Jeg sendte Sa’ad en tablet, og Saadiq lånte en iPad til at lave video-dagbøger. Sammen arbejdede vi gennem ødelagte telefonforbindelser og et ustabilt internet for at komme i forbindelse over Facebook, WhatsApp og Skype, før jeg tog turen til Mogadishu. Saadiq kom til Amerika sidst i august 2014, og vi havde pludselig ubegrænset adgang til ham på sikker grund. Vi fortsatte vores historie med Sa’ad gennem afbrudte opkald og vanskelige optagelser i Mogadishu og Afgoye.
Mit håb for filmen er, at den tilvejebringer et vindue til det somaliske folks liv, de prøvelser de står over for i et område med terror, og tapperheden de to unge mænd udviser ved at kræve en bedre fremtid for dem selv. Deres tillid til mig samt muligheden for at kalde dem mine venner, min familie, gør mig ydmyg. Ved slutningen af en lang rejse sammen fik vi alle noget, vi aldrig forventede.
Denne film er en historie om overlevelse, om menneskerettigheder, og den er en sjælden sportsrejse hovedsageligt optaget og produceret i Kenya, Somalia og USA. Historien handler om to venner, Saadiq og Sa’ad, som begge bor i Somalia og er forbundet af en fælles drøm om at inspirere deres landsmænd gennem deres sport, fodbold.
Saadiq og Sa’ad spillede på Somalias fodboldlandshold, men de drømte altid om en dag at spille på et større hold i Europa eller Amerika. Det, der skete, var noget af et mirakel.
Saadiq klarede at komme til Amerika lovligt og blev valgt til 2016 A10’s begynderhold for sit spil i sin sæson som førsteårsstuderende på St. Louis University. Han blev også tildelt Jack Buck Amateur Athlete Award af Missouri Athletic Club. Forud for SLU spillede han for FC Dallas Academy i Frisco, Texas, i løbet af 2014-15-sæsonen.
Sa’ad, Saadiqs ven, spillede for Elman FC (Kenya) indtil 2015; han var topscorer to gange i ligaen og vandt Super Cup Championship i 2013. Sa’ad kom ind i USA’s flygtninge-genhusningsprogram i 2015 og til sidst ind i USA i 2016, hvor han blev genforenet med Saadiq. Han håber at få en professionel karriere.
Velkommen til Scientology Network Documentary Showcase.
Grundlæggende til Scientology religionen er en humanitær mission af utrolig rækkevide, der nu når ud til omkring 200 lande. Inkluderet deri er der programmer for menneskerettigheder, menneskelig anstændighed, læsefærdighed, moral, forebyggelse af stofmisbrug og katastrofehjælp.
Af denne grund tilbyder Scientology Network en platform for uafhængige filmskabere, der støtter op om en vision for at bygge en bedre verden.
